Husholdningsfilm er det nemme, men knap så grønne valg
Husholdningsfilm er ikke en miljøvinder, men er et praktisk valg til f.eks. madpakken, hvis du altså vælger den rigtige slags.
Husholdningsfilm er ikke en miljøvinder, men er et praktisk valg til f.eks. madpakken, hvis du altså vælger den rigtige slags.
Du fumler for at få det af rullen, og det klistrer sig sammen. Det er ikke altid lige nemt at have med at gøre, men det er nu ellers et fint emballagevalg. Ud fra et miljømæssigt perspektiv er det generelt en god idé at vælge emballage, der kan genbruges, og det kan husholdningsfilm jo ikke, men det kan være praktisk i fx madpakken.
Du skal sikre dig, at filmen ikke indeholder PVC. Det kan nemlig afgive ftalater til fede fødevarer, og de kan være hormonforstyrrende. Det er dog heldigvis sjældent, at du finder PVC i husholdningsfilm i dag, så det er generelt et sikkert produkt at bruge. Du skal dog holde husholdningsfilm langt væk fra mikroovnen, medmindre det specifikt er angivet på pakken, at det tåler opvarmning i mikroovn.
Kilde: Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk