Foto: Miklos Szabo. 

Laks i æggerulle med brøndkarse og purløg

Laks i æggerulle er en perfekt antiinflammatorisk snack.

14. august 2018 af Anne Larsen

Laks i æggerulle med brøndkarse og purløg

1 person

1 æg 
Havsalt 
1 tsk. ekstra jomfruolivenolie 
1 spsk. skyr 
75 g røget laks 
Friskkværnet sort peber 
1 håndfuld brøndkarse 
1 spsk. klippet purløg


Ved du egentlig, hvad antiinflammatorisk kost er? Klik her og bliv meget klogere på kosttrenden, der er kommet for at blive!

Sådan laver du laks i æggerulle med brøndkarse og purløg

  • Pisk ægget med et nip salt med en gaffel. 
  • Varm olien op på en stor slip-let-pande, og hæld æggemassen på. 
  • Steg “pandekagen” stabil på den ene side. Lad den glide over på et stort grydelåg, vend den, og steg den stabil på den anden side. 
  • Læg “pandekagen” på et stykke bagepapir, og lad den afkøle. 
  • Smør den med et tyndt lag skyr. 
  • Læg laksen på, kværn sort peber over, og læg brøndkarse ovenpå. 
  • Rul “pandekagen” stramt, og skær den ud i hapsere. 
  • Top med purløg.
Næringsindhold i laks i æggerulle pr. person
Energi 252 kcal Protein 24,8 g Fedt 16,6 g Kulhydrat 1,6 g Kostfibre 0,3 g

Sunde ambitioner for 2018? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

I FORM anbefaler