Energi i en fart
En hurtig snack, et nemt træningsmåltid eller en godbid efter den lange løbetur.
En lille sund energibar kan i mange tilfælde give dig lige den næring, du har brug for, nemt og hurtigt. Nederst på denne side får du tre barer, der kan booste din energi, når det er allermest tiltrængt.
Den er lille og kompakt, så du kan let have den med i tasken eller lommen. Men trods det ydmyge udseende er en energibar genial at have med sig hvor som helst. Den kan redde dit blodsukker, når det ryger mod nul sidst på arbejdsdagen, og den kan give dig den energi, du har brug for, når du vil give den en ekstra skalle under træning.
Du kan selvfølgelig sagtens købe en færdig energibar, men faktisk er det enkelt at lave dem selv. Det sikrer dig, at du får præcis den mængde protein og kulhydrat, som gør dig hurtigere og stærkere – og kickstarter din restitution. Og så slipper du for de unødvendige tilsætningsstoffer, købebarerne indeholder.