Sund og nem broccolisalat med kylling og bacon

25 minutter
442 kcal

Få mættende grøntsager til frokost med denne genistreg af en broccolisalat med kylling og bacon! En sprød sag, der også er lækker i madpakken eller på buffeten.

Sund og nem broccolisalat med kylling og bacon

NEM OG HURTIG FROKOST – med salat, der mætter!

© wichmann+bendtsen

Sund og nem broccolisalat med kylling og bacon

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 1 stort kyllingebryst
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 4 skiv. kalkunbacon
  • 300 g broccoli
  • ½ rødløg
  • ½ rød peberfrugt
  • 50 g rucola
  • 1 håndfuld hasselnødder
  • 1 tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1 dl græsk yoghurt, 2 %
  • 1 tsk. karry
  • 2 spsk. vand

Sådan gør du

  • Steg kyllingen på en varm pande i olie ca. 5-6 min. på hver side. Krydr med salt og peber.
  • Steg kalkunbacon, til det er sprødt.
  • Skær broccoli i små buketter, og damp i 2 min.
  • Skær rødløg og peberfrugt i mindre stykker og kylling og bacon i mundrette stykker.
  • Anret rucola på 2 tallerkener og læg herefter kylling, bacon, broccoli, løg og peberfrugt på tallerkenerne.
  • Hak hasselnødderne groft og drys på toppen af salaterne.
  • Bland græsk yoghurt, karry og vand sammen. Smag til med salt og peber. Fordel på de færdige salater eller servér til.

TIP! Du kan også bruge aspargesbroccoli i denne skønne salat, og nødderne kan du variere med feta, peanuts eller ristede solsikkekerner.

TIP! Alle elementerne til salaten kan gøres klar på forhånd, så den bare lige skal vendes sammen før servering.


Bliv sund og stærk med I FORM!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent har du fri adgang til både site og app.

På vores site og app får du bl.a.:

  • Over 100 videotræninger på 5 til 40 min.
  • Begyndervenlige løbeprogrammer med lydguide
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan – hver uge

Vil du vide mere om I FORM digital? Tjek her!

Newsletter background