Avocadosalat med koriander & lime

25 minutter
258 kcal

Spis en varieret frokost med I FORM-kuren - prøv avocadosalat med tomat, rødløg, lime, pinjekerner og koriander.

Alle I FORM-kurens retter indeholder samme mængde kalorier, nemlig 250.

Avocadosalat med koriander & lime

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 person

  • 30 g pinjekerner
  • 200 g tomatfileter
  • 40 g rødløg
  • 120 g avocado
  • 2 lime
  • 2 håndfuld koriander
  • Havsalt og friskkværnet sort peber

Sådan gør du

  • Rist pinjekernerne let på en tør pande.
  • Skær tomaterne: Del dem i kvarte, og fjern kernerne. Skær kød med skind i fine tern. (Du skal bruge 100 g nettovægt tomat).

  • Skær rødløg i små bitte tern.

  • Skær avocadokød i tern på samme størrelse som tomaterne. Dryp straks kødet med lime-saft. Skær en skive eller båd af limefrugten, før du squeezer den, og gem den til anretningen.

  • Bland salaten i en skål, og smag til med salt, peber, finthakket koriander og lime.