Bananasplit med lakridsmandler og vaniljeskyr

15 minutter
374 kcal

Bananasplit er ikke ligefrem kendt for sin slankende effekt, men med denne moderniseret version lover vi, at du kan nyde hver bid med god samvittighed!

Bananasplit med lakridsmandler og vaniljeskyr

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 12 mandler
  • 1 spsk. agavesirup, alternativt akaciehonning
  • 2 tsk. raw lakridspulver
  • 2 dl skyr
  • ½ stang vanilje
  • 4 spsk. minimælk
  • 50 g 70 % chokolade
  • 2 tsk. fint lakridspulver
  • 2 bananer
  • Citronverbena (jernurt)

Sådan gør du

  • Rist mandlerne let på en tør pande.

  • Sluk for blusset, hæld sirup og raw lakridspulver ved, og vend godt. Hæld mandlerne til afkøling på bagepapir.

  • Rør skyr sammen med vaniljekorn og 2 spsk. mælk, og stil det på køl.

  • Smelt chokoladen i et vandbad ved laveste varme og rør fint lakridspulver og 2 spsk. mælk i.

  • Anret bananerne med vanilje-skyr, chokolade, mandler og citronverbena.

VIDEO: Sådan laver du sunde lækre bananpandekager på 5 minutter