Wok med kylling og grøntsager

30 minutter
291 kcal

Vores wok med kylling og grøntsager er en nem og lækker ret, der bliver et sikkert hit på ethvert middagsbord. Og så kan du variere grøntsagerne efter sæson, så du er sikker på, at retten aldrig går af mode.

Skål med kyllingewok og grøntsager

WOK MED KYLLING Lækker ret med masser af protein og grøntsager på en halv time!

© wichmann+bendtsen

Wok med kylling og grøntsager

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 225 g kyllingeinderfilet
  • 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 1½ fed hvidløg
  • ½ rødløg
  • 100 g broccoli
  • ½ rød peberfrugt
  • 75 g gulerod
  • 100 g champignon
  • 50 g bønnespirer
  • ½ pak choi
  • Sojasauce

Marinade:

  • 1 lime, saften
  • 3 spsk. sojasauce
  • 1 spsk. sukker

Sådan gør du

  • Skær kyllingen i mundrette stykker, og steg på en stor pande eller wok i halvdelen af olien i 5 min. Tilføj finthakket hvidløg og grofthakket rødløg de sidste 2 min. Læg til side.
  • Skær broccoli, peberfrugt, gulerødder og champignon i mundrette stykker, og steg 5 min. i resten af olien.
  • Bland ingredienserne til marinaden.
  • Kom kød og løg tilbage på panden, og hæld marinaden over. Vend rundt.
  • Anret med bønnespirer på toppen og evt. lidt ekstra lime og sojasauce.
  • Skær enderne af pak choi, rist bladene på panden med lidt sojasauce et par min., og servér til wokretten.

TIP! Du kan variere grøntsagerne efter sæsonen. Porre og spidskål er også lækkert. Skal det gå rigtig stærkt, kan du bruge wokgrønt fra frost.