Slank livret: Provencalsk lam

En klassiker med rodfrugter og tapenade.

16. december 2009 af I FORM

1 person

150 g afpudset lammefilet
2½ dl blandede krydderurter af purløg, timian, rosmarin, basilikum, salvie
½ skalotteløg
1 fed hvidløg
Salt og peber
1 tsk. olivenolie
Revet skal af ½ usprøjtet citron
Lidt saft af samme
2 persillerødder
4 stilke blegselleri
150 g grøn courgette
5 fed hvidløg med skal
2 dl suppe (grønsags- eller kalvesuppe)
1 spsk. oliventapenade


Tilberedning
Hak alle krydderurterne fint, og bland dem med finthakket hvidløg, citronskal og skalotteløg. Brun kødet, som er drysset med salt og peber, ca. 2 minutter på hver side i en pande i olien. Klap så de finthakkede urter på kødet, så det nærmest pakkes ind i kryddergrønt. Tilsæt evt. lidt citronsaft. Skræl rodfrugterne, og skær dem sammen med courgette og blegseleri i grove, rustikke stykker, der blandes med de hele fed hvidløg. Læg blandingen som bund i et ovnfast fad, og hæld suppen ved. Læg lammekødet over, og stil det i ovnen ved 200 grader i 15-20 min. Serveres med en klat tapenade til at dyppe grønsagerne i.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor vil du helst tilbringe sommerferien?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: