Slank livret: Farsbrød

Klassisk ret serveret med ratatouille.

7. maj 2009 af I FORM

Ingredienser til 1 person

150 g hakket magert svinekød, 5-8 pct. fedt
½ æg
½ fintrevet løg
Salt og peber
1 spsk. Cultura
½ dl hakket timian
2 soltørrede tomater, finthakkede
Evt. 1 spsk. havregryn
½ løg i tern
100 g rød peberfrugt i tern
100 g gul peberfrugt i tern
100 g aubergine i tern
100 g grøn courgette i tern
3 fed hvidløg
100 g tomater i store både
2 dl blandet basilikum, timian, rosmarin og persille
2 tsk. olivenolie
Salt og peber


Tilberedning

Rør en fars af hakket kød, æg, løg, salt, peber, Cultura, timian og soltørrede tomater. Hvis farsen er for lind, kan du tilsætte 1 spsk. blendede havregryn. Form et farsbrød. Steg 25-30 min. i ovnen ved 185 grader.

Sæt samtidig et stort fad/bradepande i ovnen med grønsagerne, dryppet med lidt olie og drysset med salt og peber. Når kødet er færdigt, tjekkes grønsagerne. Skal de bages lidt mere, skruer du op for varmen og vender dem lidt rundt. Ved servering vendes med hakkede krydderurter - lad evt. persille og rosmarin bage med i ovnen, og vend så basilikum og timian i til sidst.

Sunde ambitioner for 2019? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvor kan du bedst lide at træne?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: