Persillerodssuppe med sprød skinke og persilleolie

25 minutter
549 kcal

Trænger du til at blive varmet igennem fra top til tå? Så prøv denne cremede suppe. Du kan lave den på bare 25 minutter.

Persillerodssuppe

Persillerodssuppe med sprød skinke og persilleolie

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 person

  • 1 skalotteløg
  • 2 tsk. olivenolie
  • 600 g persillerødder
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 2 lille buket timian
  • 2 bundt bredbladet persille
  • 2 spsk. koldpresset rapsolie
  • Havsalt og kværnet sort peber
  • 6 skiver lufttørret skinke
  • 2 tyk skive groft brød, 60-70 g

Sådan laver du persillerodssuppe

  • Skær løget fint, og sautér det i olivenolie, til det er blankt og blødt.
  • Skræl persillerødderne, og skær dem i fine tern.
  • Vend dem i løgene, og spæd med grøntsagsbouillon.
  • Kom timiankviste ved, og lad suppen simre i 10 minutter.
  • Fjern timianen, og blend suppen.
  • Hak persille ultrafint, og rør det med rapsolie samt lidt salt og peber.
  • Steg skinken i en 200 grader varm ovn på bagepapir i ca. 5 minutter, til den er gylden og sprød.
  • Servér skinken hel eller hakket oven på den varme suppe.
  • Dryp med persilleolie, og servér groft brød til.

TIP! Krydderolier giver ekstra smag

Når du drypper olie hen over suppen, kan det forlænge madens smag, så den bliver hængende længere tid i munden. Olier blandet med krydderurter, salt og peber giver endnu mere smag, og du kan bruge alle slags krydderurter.

Er du tosset med supper? Så burde du måske prøve suppekuren?