Minipizzaer med rejer og kartofler

30 minutter
527 kcal

Elsker du også pizza? Så prøv vores små, velsmagende pizzaer med rejer og kartofler.

Tallerken med pizza og topping

MINIPIZZAER – På bare 15 minutter kan du servere en velsmagende aftensmad.

© wichmann+bendtsen

Minipizzaer med rejer og kartofler

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 10 g gær
  • 2 tsk. havsalt
  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 400 g durum- og speltmel, halvt af hver
  • 200 g kartofler
  • 2 fed hvidløg
  • 20 g mozzarella
  • Havsalt
  • Sort peber, friskkværnet
  • 2 tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • 200 g rejer
  • ½ bundt purløg

Sådan laver du minipizza med kartofler

  • Rør gær ud i 3 dl vand. Tilsæt salt, olie og ca. halvdelen af melet. Rør rundt, og ælt dejen, mens du tilsætter det sidste mel, til dejen er glat og smidig.
  • Del dejen i 6 portioner, tril til boller, og lad dem stå tildækket på køkkenbordet.
  • Skræl kartoflerne, og skær dem i tynde skiver. Hak hvidløg fint, og skær mozzarella i skiver.
  • Rul dejen ud til 6 små pizzaer, og læg kartoffelskiverne på. Drys med hvidløg, salt og peber, og læg derefter osten på. Dryp med olivenolie, og bag pizzaerne i ovnen ved 225 gr. i 10 min.
  • Kom rejerne på, og bag pizza­erne i 5 min. mere. Drys med hakket purløg, og servér straks.

Vil du gøre din pizza lidt sundere? Så kan du finde inspiration her.