Avocadosalat med quinoa, marineret feta og syltede rødløg

40 minutter
580 kcal

Salat fyldt med antiinflammatoriske ingredienser. Blandt andet sunde fedtstoffer fra avocado samt protein og fibre fra quinoa. HAPS!

avocado og quinoasalat med syltede rødløg

AVOCADOSALAT – Her er der brugt rød quinoa, men sort quinoa vil også være smukt og lækkert.

© wichmann+bendtsen

Avocadosalat med quinoa, marineret feta og syltede rødløg

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • 80 g rød quinoa
  • 75 g feldsalat
  • 1 avocado
  • 40 g oliven
  • ½ citron, saften

Syltede rødløg:

  • 60 g rødløg
  • 4 dl lys eddike
  • 1½ dl sukker
  • 2 dl vand
  • 10 peberkorn
  • 5 laurbærblade

Marineret feta:

  • 50 g feta i tern
  • ½ tsk. rosmarin
  • ½ tsk. oregano
  • Sort peber, friskkværnet
  • 2 spsk. ekstra jomfruolivenolie

Sådan gør du

  • Start med de syltede rødløg. Skær halverede rødløg i tynde skiver. Giv eddike, sukker, vand, peber og laurbær et kort opkog, og hæld over løgene. Stil på køl.
  • Kog quinoaen efter anvisning på emballagen.
  • Vend feta med krydderier og olie.
  • Anret feldsalat på et fad, og fordel den kogte quinoa over.
  • Skær avocado i skiver, og læg på salaten.
  • Fordel den marinerede feta, oliven og syltede rødløg på toppen.
  • Pres lidt citronsaft ud over, og drys evt. med salt og peber.

TIP Vil du have kød i, er kylling et godt valg. Men salaten er også fremragende med et godt stykke brød.