Sojamælk

Er du også gået over til sojamælk efter alle diskussionerne om konventionel komælk? Vær forsigtig med mængderne, du kan risikere uønskede bivirkninger.

Ikke i store mængder, mener I FORMs ekspert Ida Regitze Krag.

Komælk har været meget omdiskuteret de seneste år og alene af den grund, er flere begyndt at drikke sojamælk. Et alternativ jeg personligt ville være lidt forsigtig med.

Soja har et højt indhold af østrogenlignende plantestoffer. Disse plantestoffer virker på stort set samme måde i kroppen som det kvindelige kønshormon østrogen og kan derfor virke forstyrrende på hormonbalancen - hos begge køn vel at mærke.

Begræns mælkeindtaget

Kræftens Bekæmpelse fraråder kvinder med brystkræft (og dem der har haft) at tage kosttilskud med isoflavoner, samt at drikke store mængder sojamælk.

Du kan også støde på soja (dog i meget små mængder) i mange færdigretter, i kost- og protein-tilskud, nupo-pulver og som ingrediens i mange andre produkter.
Men det er primært det noget større indhold i mælken der får det til at løbe op.

Så hører du til de østrogenfølsomme, kan det være en god idé at begrænse mængden af sojamælk og omgå kosttilskud med omtanke.

LÆS OGSÅ: Tofu – lær at bruge den klimavenlige råvare