De fede superskurke

Et rigtigt djævelsk fedtstof skjuler sig i nogle af de gode sager, vi hygger os med: Pommes frites og kiks er fyldt med det, wienerbrød har det også i sig, og en lumsk kilde er de dampende lækre popcorn, vi popper i mikrobølgeovnen.

Skurken hedder transfedtsyrer - et kunstigt fedtstof, der svækker vores immunforsvar, giver os mere af det kolesterol, der er skidt for os, og sætter trumf på ved at sænke mængden af det gode kolesterol i blodet.

Transfedtsyrerne findes i mange af de madvarer, vi spiser hver dag: Fx kan tebirkes være rene trans-bomber. Det samme gælder kager fra både supermarkedet og bageren. Ja, selv halvfabrikerede sovse, bouillonterninger og risblandinger kan indeholde store mængder transfedtsyrer.

Tidligere var også almindelig stegemargarine fyldt med det farlige fedt, men producenterne er begyndt at fremstille kunstige fedtstoffer, der er helt fri for transfedtsyrer. Og margarine uden transfedtsyrer er ikke så ringe endda. Det er i hvert fald sundere end smør.

Øger hjerterisiko 53 %

Den store udfordring er altså ikke længere bare at spare på fedtet. Det er i høj grad også at tjekke, hvad det er for en type fedt, vi fylder os med: Om det er godt, skidt eller virkelig slemt.

Værre er det med fedt, der er rigt på mættede fedtsyrer. Det øger mængden af det skadelige LDL-kolesterol og giver større risiko for blodpropper. Fødevaredirektoratet anbefaler, at maks. 10 procent af det fedt, vi spiser, er af den mættede slags, som der findes meget af i kød, mælkeprodukter, æg, kokosnødder og palmeolie.

Men de kunstige transfedtsyrer slår faktisk de mættede fedtsyrer med flere længder, når det gælder farlighed. Det viser amerikansk forskning.

I en stor undersøgelse sammenlignede forskerne, hvad 80.000 amerikanske kvinder spiste, og hvad de blev syge af. Forskerne kom frem til det resultat, at hvis man erstatter sølle to procent af kostens umættede fedtsyrer - ca. fire gram om dagen - med transfedtsyrer, bliver risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme øget med hele 53 procent.

Bombe for kolesterolet

Det farlige ved transfedtsyrerne er, at de ikke kun går ind og øger mængden af det skadelige LDL-kolesterol. De mindsker også mængden af det gode HDL-kolesterol, og dermed bliver risikoen for at få hjerte-kar-sygdomme markant større. Og ikke nok med det. Transfedtsyrerne optages af kroppens celler og gør det sværere for dem at få fuldt udbytte af vigtige næringsstoffer og vitaminer i kosten. Det svækker immunforsvaret.

Forskerne mener også, at de transfedtsyrer, der er i gravide kvinders mad, har en hæmmende virkning på fosterets vægt. Og barnet slipper heller ikke efter fødslen: Når mor spiser mad med transfedtsyrer og samtidig ammer, får babyen også noget af det farlige fedt.

Gemmer sig godt

Det er muligt at styre uden om det farlige fedt. Men i modsætning til de mættede fedtsyrer deklareres transfedtsyrer næsten aldrig på produktet. Der er intet påbud om, at de skal anføres, og i lyset af transfedtsyrernes kedelige omdømme kan man godt regne med, at producenten nok skal lade være med at skilte med dem.

Kroppen protesterer ikke

Der er gode grunde til, at det kunstige fedt er populært i fødevareindustrien: Transfedtsyrer er billige, de forlænger holdbarheden i fedtet, de gør smagen bedre, fedtet får en bedre konsistens, det bliver mindre temperaturfølsomt, og endelig er fedtstof tilsat transfedtsyrer bedre at bage med.

Transfedtsyrer bliver til ved en proces, der kal- des "hydrogenering" eller "hærdning". Her bliver de umættede fedtsyrer i vegetabilsk olie lavet om til en fastere og mere mættet form - transfedtsyrer. Det sker ved at tilsætte brint (hydrogen) til olien, mens den bliver varmet op og udsat for tryk.

Processen laver om på fedtstoffets struktur, så det bliver unaturlig for menneskekroppen og ikke passer ind i vores organisme. Men kroppen er alligevel i stand til at optage transfedtsyrer. Det er netop det, mange forskere peger på som det store problem: Kroppen protesterer ikke mod de farlige fedtstoffer, selv om den egentlig burde.