Er der kokain i cola?
Jeg har hørt, at cola har fået sit navn efter kokain, som tilsættes drikken under fremstillingen. Passer det?
Jeg har hørt, at cola har fået sit navn efter kokain, som tilsættes drikken under fremstillingen. Passer det?
Nej, der er ikke kokain i cola nu om dage. Men da Coca-Cola i sin tid blev lanceret, indeholdt den faktisk kokain, hvilket gjorde, at man blev særdeles opkvikket og faktisk afhængig af læskedrikken!
At cola-drikkere stadigvæk føler sig afhængige af drikken, skyldes indholdet af koffein og sukker. Selvom afhængighedsforholdet ikke kan sammenlignes med narkotika og alkohol oplever mange coladrikkere, ligesom kaffedrikkere, abstinenser hvis de tvinges til at måtte undvære deres cola. Typiske tegn er influenzalignende symptomer som hovedpine, kvalme, svimmelhed og sløjhed.