Spis dig til en øget fedtforbrænding
Drop brød, ris, kartofler og pasta inden træning - dette skulle være opskriften på større fedtforbrænding.
Drop brød, ris, kartofler og pasta inden træning - dette skulle være opskriften på større fedtforbrænding.
De fleste, der løber, spinner eller cykler, ved, at det er rarest at træne på fyldte kulhydratdepoter. Så er du nemlig sikret en jævn strøm af energi til træningen.
Men hvis du træner for at tabe dig, kan der ifølge ny forskning være en pointe i at lave lidt om på logikken. Du kan nemlig få kroppen til at forbrænde mere fedt, hvis du sørger for, at dine kulhydratdepoter er tomme, når du snører løbeskoene.
Forskerne fandt ud af, at du kan øge din fedtforbrænding med 25 procent under træningen, hvis du i timerne forud har undgået kulhydrater som fx brød, ris, kartofler og pasta.
Til gengæld skal du være forberedt på, at din træning vil føles hårdere og måske knap så tilfredsstillende, fordi der skal arbejdes mere for sagen.
LÆS OGSÅ: 11 lækre, sunde og ultra low carb retter