Hvad er sundest - Figner eller dadler?

Tørret frugt i alle afskygninger er et fortrinligt alternativ til slik, chokolade og andre søde sager.

Ud over den naturligt søde smag bidrager den tørrede frugt med værdifulde vitaminer og mineraler og ofte også en lang stribe mikroskopiske plantestoffer, der stiver immunforsvaret af og hjælper kroppen med at holde vinterens forkølelser stangen.

To af de mest populære er tørrede dadler og figner. Begge glimrer de ved at være langt sundere end almindeligt slik, men her skilles deres veje så også, for på sundhedssiden sætter de tørrede figner dadlerne fuldstændig til vægs.

Figner vs Dadler

Tjek næringsindholdet or.100 g

Næringsindhold Figner Dadler
Kalorier 268 kcal 329 kcal
Protein 3 g 2 g
Fedt 1,2 g 0,5 g
Kulhydrat 65,3 g 74,9 g
Kostfibre 9,3 g 6,4 mg
Kalcium 193 mg 51 mg
Kalium 1010 mg 643 mg

KONKLUSION: De tørrede figner glimrer ved et markant lavere kalorieindhold, der tilmed går hånd i hånd med langt flere fordøjelsesfremmende kostfibre. Også på mineralsiden og især på antioxidantsiden indtager fignerne en klar førerposition. Netop antioxidanterne er fignernes helt store trumfkort.