Derfor gør træning (alene) dig ikke slank
Du pukler derudaf i fitnesscenteret og på løbestierne, men alligevel rykker nålen på badevægten sig ikke ud af stedet. Få forklaringen her!
Du pukler derudaf i fitnesscenteret og på løbestierne, men alligevel rykker nålen på badevægten sig ikke ud af stedet. Få forklaringen her!
Vi har altid fået at vide, at vi skal snøre løbeskoene, hvis vi vil smide nogle kilo. Men undersøgelser tyder på, at det langt fra er nok.
En af årsagerne er, at en øget træningsmængde kan give en øget appetit, så vi efterfølgende indtager flere kalorier, end træningen har brændt af.
En øget appetit kan dog ikke i sig selv forklare, hvorfor motion ikke får kiloene til at rasle af dig. Forskerne er nemlig også kommet frem til, at vores krop i en eller anden grad adapterer til motionen, og dermed over tid begynder at bruge mindre energi.
Hvis du for alvor vil tabe dig, er en kostomlægning ikke til at komme udenom. Spis mindre portioner, og begræns madvarer med meget sukker og hurtige kulhydrater.
Selvom motionen måske ikke ligefrem får dig til at smide en masse kilo, så skal du endelig fortsætte med at være fysisk aktiv.
Undersøgelser slår nemlig fast, at regelmæssig træning mindsker risikoen for hjertesygdomme, diabetes og kræft. Ydermere løfter motionen dit humør og forlænger dit liv - uanset om det fører til vægttab eller ej.