Feder mad mere, når man spiser den om aftenen?
Jeg har flere gange hørt, at man helst ikke skal spise mad efter klokken 18, da forbrændingen er lavere om aftenen. Er der noget om det?
Jeg har flere gange hørt, at man helst ikke skal spise mad efter klokken 18, da forbrændingen er lavere om aftenen. Er der noget om det?
Jeg har flere gange hørt, at man helst ikke skal spise mad efter klokken 18, da forbrændingen er lavere om aftenen. Er der noget om det?
Nej, det er kun en myte, for din forbrænding afhænger ikke af, hvad klokken er. Når du alligevel hører om personer, som har tabt sig ved ikke at spise efter klokken 18, er det ofte, fordi de så undgår al den hyggespisning, der ofte foregår om aftenen, fx mens de ser tv.
Ellers er det forholdet mellem de kalorier, du spiser dig til, og dem, du forbrænder, som afgør, om du tager på. Får du færre kalorier, end din krop har brug for, taber du dig – så enkelt er det. Her er det grundlæggende ligegyldigt, hvornår kalorierne ryger indenbords, så længe der er plads i kalorieregnskabet.
Der er dog det lille men, at det ikke er en god idé at gemme alle sine kalorier til om aftenen og så spise al sin mad der. Går du og sulter dig selv i løbet af dagen, løber du let tør for energi, og så har du sjældent overskud til at være aktiv. Og kommer du endelig af sted til træning, vil du ikke have energi nok til at give den gas. Begge dele sænker din forbrænding betydeligt, i forhold til hvis du havde energi nok til at være effektiv i træningslokalet.
Få store måltider i løbet af dagen vil også koste på energiforbruget, fordi den overfyldte mave frister dig til at holde pause midt på dagen eller hen ad eftermiddagen – og så mister du chancen for at forbrænde ekstra kalorier.
Opskriften på en slank talje er derfor at spise en masse små måltider i løbet af dagen og så samtidig holde styr på antallet af de kalorier, du indtager. Hvis du gerne vil tabe dig, skal du nemlig sørge for at spise færre kalorier, end du forbrænder på de fleste af ugens dage.