Er din psyke skyld i dine vægtproblemer?

Hvad er fordelen ved at være tyk?

Det spørgsmål har de fleste af os nok umiddelbart svært ved at svare på. Men prøv at tænke efter én gang til. Ny forskning viser nemlig, at vi tit har en god grund til at spise for meget.
Og hvis vi kan finde den og give slip på den, begynder kiloene at rasle af.

Vil du gerne tabe dig?

Så prøv for en gangs skyld at glemme alt om motion, kostplaner og kalorietabeller. For hvis du vejer mere end bare et par kilo for meget, kan det være, at det først og fremmest er dine tanker og følelser, det handler om - og ikke kun, hvor meget du spiser, eller hvor lidt du motionerer.

Flere nye undersøgelser tyder nemlig på, at det er en rigtig god idé at tage psyken med, når vi skal på slankekur.

Et italiensk forsøg har fx vist, at overvægtige både tabte sig mere og havde lettere ved at holde deres diæt, når de supplerede kuren med psykoterapi.

I et lignende australsk forsøg gik en gruppe overvægtige til psykoterapi for at få mere selvværd, færre depressioner og et mere afbalanceret forhold til mad.

De var ikke på en særlig diæt, og pointen var egentlig heller ikke, at de skulle tabe sig. Tværtimod gik forsøget ud på at aflede deres opmærksomhed fra slankekure og give dem et mere afslappet forhold til deres egen vægt og spisevaner. Og alligevel tabte de sig.

I et amerikansk slankeforsøg tabte de folk, der fik hjælp til at fat på deres forhold til mad, sig også mere end dem, der kun havde deres viljestyrke at støtte sig til.

Endelig har et engelsk forsøg vist, at dem, der er bedst til at udtrykke deres følelser, også er dem, der er bedst til at holde vægten efter en kur.

Du har en god grund til at være for tyk

Mad og følelser er altså tæt forbundet.
Og overvægt ud over de par kilo, vi alle kan svinge lidt op og ned med, har som regel en baggrund, der stikker så dybt, at en ny kogebog med fedtfattige opskrifter ikke kan løse problemet.

Folk, der tit er på kur, ved alt om kalorier og fedtprocenter. Og alligevel bliver de ved med at tage de uønskede kilo på igen.

Men de ekstra kilo kommer ikke bare, fordi vi ikke kan styre os og går amok, når vi ser et kagefad eller en frokostbuffet. De kommer, fordi vi har en god grund til at spise mere end nødvendigt.

Fedt og sukker går direkte til hjernen. Det beroliger og gør os godt tilpas og kan i nogle tilfælde være en erstatning for fx kærlighed.

Det mener i hvert fald psykoterapeut Pernille Anduin, der selv har været 25 kg for tyk. Nu har hun tabt sig, fordi hun har fundet ud af, hvorfor hun spiste for meget. Og hun har lært at dække de behov, hun før dulmede med mad, på andre måder.

Vi har den krop, vi vil ha'

De erfaringer, Pernille Anduin har fået på sin egen krop, bruger hun nu i sit arbejde som slankerådgiver.

Hun har også samlet rådene i bogen "Tab og vind - med rette sind", udgivet af Sfinks. Her fortæller hun blandt andet, at vi har den krop, vi selv gerne vil have.

Vores udseende er udtryk for, hvordan vi har det indeni. Hvis vi er for tykke, er det fordi, vi på en eller anden måde har behov for at være tykke. Og før vi har gjort noget ved det behov - fx fundet ud af at tilfredsstille det på en anden måde - kan vi gå på nok så mange slankekure. De hjælper bare ikke.

Altså handler det først og fremmest om at finde ud af, hvorfor vi spiser for meget - om vi fx trøstespiser, spiser af kedsomhed eller måske bruger vores overvægt som undskyldning for, at vi ikke kan finde en kæreste, et nyt job eller nye venner.

Dernæst skal vi erkende, at uanset hvilke problemer vi har, kan vi ikke løse dem med mad.

Tværtimod kan maden måske give nye problemer.
Derfor gælder det om at tage fat på de lyster, længsler eller problemer, som vi prøver at tilfredsstille, dæmpe eller løse med mad - i stedet for bare at spise og spise.

Vi skal pille ved vores personlighed

Det er også udgangspunktet for cand.scient. og psykoterapeut Hanne Dreisigs arbejde med overvægtige.

Hun leder et program ved Sygehus Fyn, Vest, med Assens Sygehus som basis, hvor svært overvægtige får tilbudt psykoterapi samtidig med, at de skal ændre deres kost- og motionsvaner.

Hanne Dreisigs erfaringer herfra viser, at overvægt skyldes vaner, der ligger så dybt i os, at de er blevet en del af vores personlighed. Og hvis vi skal ændre på dem, skal vi også ændre på de tanker, vi har om os selv - og det kræver psykoterapi.

At spise for meget kan være en form for narkomani. Og afvænning kan være lige så svært som tobaksafvænning eller alkoholafvænning. Derfor har man brug for hjælp.

En anden god grund til at kombinere en omlægning af ens kost- og motionsvaner med psykoterapi er ifølge Hanne Dreisig, at det kræver energi og motivation at ændre vaner.

Hvis der er for meget andet, som presser, stresser eller belaster os, så kan vi ikke mobilisere drivkraften til at ændre vores vaner og slanke os.

Vi har brug for psykisk overskud, hvis en slankekur skal blive en succes, der holder. For varigt vægttab kræver både, at vi ændrer vores livsstil og den måde, vi tænker og handler på.

Vi kan sagtens tage fat på problemet selv og tænke over, om der mon er andre grunde end madglæde og slatten rygrad til vores evige rutefart til køleskabet.

Men for mange vil det være en stor hjælp at gå til en psykoterapeut og få hjælp til at afdække de problemer, der kan ligge bag ved overvægten.

Sammen med terapeuten kan man også lægge en strategi, der både skal ændre ens tanker og handlinger i de pågældende situationer.

Forestil dig fx, at du er fastlåst i et mønster, hvor enhver modgang får dig til at tænke, at du ikke er god nok - og at du reagerer ved at trøstespise.

En terapi kunne så gå ud på at lære dig at tage fat i de konkrete problemer ét efter ét i stedet for at begrave dig under en dynge af uoverstigelige problemer.

Terapeuten kan kort og godt lære dig at løse problemerne i stedet for at sætte dig ned i resigneret modløshed og spise og spise.

Overvægtige er ikke psykiske skvat

Selv om mange, der har vægtproblemer, bruger mad som trøst og for at dække over problemer, de har svært ved at tage fat i, betyder det ikke, at de automatisk har flere personlige problemer end andre.

De er heller ikke større skvat end andre. Vi har alle problemer, som vi går og tumler med. Men vi har også forskellige strategier over for problemerne. Og nogle strategier er mere heldige end andre.

For nogle overvægtige er mad mere eller mindre ubevidst blevet den mest brugte strategi. Men det giver dem et nyt problem, nemlig overvægten. Og så kommer de ind i en næsten ubrydelig ond cirkel. En cirkel, det kan det være en god idé at få hjælp til at bryde.

Men for at slankeprojektet skal lykkes, skal vi virkelig ønske at tabe os - og ønske at gøre det for vores egen skyld.

Vi kan ikke lægge ansvaret for så gennemgribende en omlægning af vores liv over på andre - uanset om det er læger, diætister eller psykoterapeuter.

Eksperterne kan hjælpe, vejlede og støtte os. Men de kan ikke garantere succesen. Det er der kun én, der kan. Og det er os selv.

Vi kan heller ikke tabe os for andres skyld, fx for at tækkes vores læge eller kæreste. Det kan godt være, at det lykkes umiddelbart. Men det holder ikke, hvis vores nye, slanke liv ikke er solidt forankret i vores personlighed.

Vi skal gøre det for vores egen skyld, og fordi vi har fundet en anden måde at tackle vores problemer på. Kort og godt: Fordi vi ikke længere har brug for at være tykke.

Nu er det blevet lettere at leve sundt!

I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. Derfor har vi lavet et nyt online univers, hvor du får viden og værktøjer, der motiverer til at leve sundt året rundt. Som abonnent får du adgang til både site og app:
Læs mere om det nye I FORM

  • Videotræninger mellem 10 og 30 min.
  • Adgang til 1000+ sunde opskrifter
  • Mail med ny sund madplan hver uge
  • Gem favoritindhold – og find det let igen

Lige nu: Prøv 30 dage gratis


Newsletter background