Støttende sko til en go' lang gåtur

At gå en god lang tur er en effektiv måde at bevæge sig på. Fysisk forbrænder du en masse kalorier, og psykisk får den rolige tid i naturen dig til at slappe af.

Jo mere du kan bevæge dig ud i terrænet, des bedre - det udfordrer muskler, led og balanceevne. Med på turen skal du have et par gode sko, der støtter foden på alle underlag. Se her, hvilken gåturs-sko vores testpanel faldt for.

LÆS OGSÅ: Hvordan vælger jeg de rigtige træningssko?

Haglöfs Trail Q2

Vandtæt, åndbar kvindesko i læder. Støddæmpning i sålen og gummiforstærket tåparti. Forstærkninger i overdel, der bevarer stabiliteten. Hurtig snøring. Offroad-fodindlæg. Str. 36-42. Pris: 1200 kr.

VURDERING:

+Nem at snøre og få på.
+Støtter og sidder tæt til både op og ned ad bakke.
Blød indersål, men gnaver over vristen.
÷ Er ikke støddæmpende nok på hårde underlag.

TESTVINDER: Ecco Xpedition

Vandtæt, stødabsorberende kvindesko med overdel af yakokselæder. Åndbar Gore-tex inderst. Isolerende og fugtfjernende indersål. Fås i brun eller sort. Str. 36-42. Pris: 1299 kr.

VURDERING:

+ Sidder godt fast om foden, med skøn plads til tæerne.
+ Støtter suverænt.
+ Man står fast i den på alle underlag.
÷ Klodset design.

Helly Hansen Manifesto Beater W

Åndbar kvindesko med beskyttende slidkappe på side og snude. Hurtigsnøring. Støddæmpning i hæl og stabiliseringssektion i midtfoden. Ekstra kraftig sål for ekstra vejgreb. Pris: 1000 kr.

VURDERING:

+ Står fast på alle underlag.
+ Støtter virkelig godt - foden bliver på plads.
+ Er vandresistent.
÷ Skal bruges mange gange, før den er gået ordentlig til.