Stå forrest på yogamåtten. Træd venstre fod et langt skridt tilbage (ca. 4 fødders længde).
Drej den bagerste fod ca. 45 grader ud, og sæt hælen i gulvet.
Stræk det bagerste ben, og bøj ned i det forreste. Hvis knæet kommer ud over foden, så lav større afstand mellem fødderne.
Pres fødderne i gulvet. Sørg for at presse ned gennem alle fire hjørner af foden (ikke tæerne, men ydersiden og indersiden af hælen, ydersiden og indersiden af forfoden).
Pres fødderne mod hinanden, som stod du på to isflager, der var på vej væk fra hinanden.
På en indånding ræk armene op mod loftet. Håndfladerne peger ind mod hinanden. Tommelfingrene peger bagud. Stræk armene, og træk skuldrene tilbage.
Sug maven ind og op, og drej brystet frem og op. Undgå at dreje i hoften, så du kommer til at rotere i knæet. Hold det bagerste ben strakt og aktivt.
I FORMs vigtigste mission er at gøre sundheden overskuelig. I vores online univers får du viden og værktøjer, der gør det let at leve sundt. Som abonnent har du fri adgang til både site og app.