Udstrækning efter træning

Efter træning strækker du ud igen. Glemmer du det, får du lettere stive og korte muskler.

Udstrækning

UDSTRÆKNING Udstrækning øger bevægeligheden i leddene og gør dig mere smidig.

Stræk

  • Selve strækket skal være behersket og roligt. Stræk, til du føler en let spænding i musklen.
  • Hold stillingen i ca. 15 sekunder, og øg så strækket en smule. Hold også dette stræk i 15 sekunder.
  • Dette gentager du to gange for hver øvelse.
  • Undgå for huggende bevægelser, da du ellers risikerer at rive muskelfibre over og beskadige kolde sener. Samtidig vil dine muskler forsvare sig mod pludselige ryk ved at trække sig sammen - og så er enhver strækøvelse temmelig nytteløs.
  • Du skal ikke forcere et stræk, så det gør ondt på musklen. Du må kun mærke strækket.

Afspænding

  • Du skal slappe af i kroppen og trække vejret roligt og regelmæssigt, når du strækker ud. Derved slapper du af i den muskel, du strækker ud, og du kan komme dybere ned i udspændingen, uden det gør ondt. Blodgennemstrømningen til musklen bliver heller ikke bremset af, at musklen er spændt. Desuden får musklen ilt og næring, som den har brug for efter træning.
  • Læg mærke til, om du har tendens til at holde vejret, når du strækker ud. Det er en klassisk fejl, idet man ofte holder vejret, når noget føles ubehageligt.