Løb sammen med andre
Det er sværere at droppe løbetræningen, når du skal løbe med andre. De ventende løbekammerater vil ofte lige være det, der gør, at du kommer af sted, selv om regnen siler ned eller du er træt efter en lang arbejdsdag.

Det er både sjovere og mere effektivt at løbe sammen med andre.
Under opvarmningen er der mulighed for lidt hyggesnak, og på selve løbeturen er der både nogle til at holde tempoet oppe og at dyste mod, hvis man har brug for det.
Især under intervaltræning er det godt at løbe i flok. Her skal du presse dig selv hårdere, for det falder simpelthen mere naturligt, når der er nogle at jagte eller holde trit med.