Selina lærte at slippe kontrollen – vandrede sig til færre bekymringer
Hun er i skrivende stund ved at tilbagelægge en distance på over 4000 km gennem den amerikanske vildmark. De mange udfordrende vandreture startede dog som dags- og weekendture på bilferie med familie og venner. Her opstod en kærlighed for naturen og den ro, der findes under trækroner og åben himmel.
Da Selina for godt otte år siden fik en hjernerystelse, blev studie og arbejde for meget for hendes hoved. Hun havde brug for at ændre i sine prioriteringer, få ro til sit hoved og komme ud, hvor hun kunne mærke sig selv. Så bgyndte hun med de korte gåture, når hun var på bilferie, og fik mod på at udfordre sig selv ved at gå 400 km ad Caminoen i Spanien.
”Det var min første længere tur alene, og det blev startskuddet til det liv, jeg lever i dag, hvor jeg prioriterer at komme ud og gå og vandre rigtig højt.”
Én rute blev hurtigt til to, og den 41-årige revisor har nu talrige vandreture på CV’et. De mange kilometer har udover at give hende en ubeskrivelig kærlighed for naturens ro ændret noget fundamentalt i Selina.
”Jeg har altid haft det bedst med at have styr på ting. Jeg er nok lidt en kontrolfreak og har det bedst med at planlægge mig ud af en situation. Det kan man bare ikke, når man er på især langdistanceturene. Der vil altid ske nogle uforudsete ting, man ikke har kontrol over.”
Ifølge Selina kan vi lære meget af at komme ud i det fri og sætte ét ben foran det andet. Selv om hun ikke er helt uskyldig selv peger hun blandt andet fingre af de mange skærme, vi til dagligt sidder klistret til. For hende er naturen et nemt og hurtigt afbræk, som alle bør nyde lidt mere.
Fokus på de mest basale behov
Da vi talte med Selina, var hun på vej ud for at færdiggøre et af sine største vandreeventyr. For et år siden begyndte hun den berømte Pacific Crest Trail, og nu er hun tilbage for at gå den sidste etape. Ruten er uforudsigelig og byder på lange strækninger i skoldhed ørken og iskoldt snelandskab. Det er en rute, der kickstarter overlevelsesmentaliteten hos vandrerne.
”Det er meget få ting, du skal forholde dig til på sådan en tur. Det handler meget om, hvordan din krop har det. Du går 30-35 km om dagen, og du skal kun tænke på, hvor langt du skal gå, hvornår du får noget at spise eller drikke. Det bliver de helt basale behov, du skal have opfyldt, og det er bare virkelig fedt,” fortæller Selina os begejstret.
”Det er helt fantastisk at slippe al kontrollen og kun forholde sig til at være lige nu og her og i naturen.”
De mange vilde vandreoplevelser har dog også sine ulemper. Halvvejs gennem vores snak, fortæller Selina, at det har været rigtig svært at vende tilbage efter de længere vandreruter.
”Da jeg kom hjem sidste år, havde jeg lidt svært ved at finde mig til rette i den gamle trædemølle. Jeg stod op på samme tid hver dag, kørte samme vej til arbejde, og det havde jeg svært ved at være tilbage i.”
Drop de små bekymringer
Heldigvis fandt Selina en måde at holde fast i mange af de kvaliteter, hun erhvervede sig på sine ture. Én af dem handler om at bekymre sig mindre om hverdagens små irritationsmomenter som for eksempel kø på motorvejen eller støj fra vejarbejde på gaden.
”Det kan godt være, at det lyder lidt frelst, men jeg er blevet meget mere sådan, at jeg tænker over, hvad der er vigtigst. Nogle ting kan man ikke selv påvirke, så handler det bare om at leve med det og få det bedste ud af situationen. Det har jeg virkelig taget med mig i min hverdag og i mit arbejdsliv. Brug din energi på det, der er vigtigt i livet.”
Og for Selina er det i høj grad vandreturene. Udover sine mindre ture i weekenderne tager hun årligt på et par ugeture, og så har hun nu to år i træk taget orlov for at gå The Pacific Crest Trail.
”Vi har jo alle sammen en begrænset tid, så det er klart, at når man vælger noget til, så vælger man automatisk noget andet fra.”
Før vi runder snakken af med Selina, spørger vi hende, om vandring er for alle, og til det svarer hun, at det er det naturligvis ikke. Men alle kan komme i gang og starte i det små. Man behøver ikke en masse fancy udstyr eller en flybillet til Californien. Et par gode sko og en rygsæk er alt, man behøver.
”Så kan man jo starte i det små og fylde på efterhånden,” slutter Selina.
Har du fået mod på at komme i gang med at gå, kan du tilmelde dig ECCO Walkathon i København, Odense, Aarhus eller Kolding. Køb din billet her.
Selinas 5 råd til den bedste gå-ferie:
Pak fornuftigt. Tænk over, hvad du tager med, både for ikke at slæbe på en alt for tung rygsæk, som kan gøre vandreturen mindre behagelig, men også fordi du finder ud af, at du faktisk kan klare dig med meget mindre, end du tror.
Vær åben og hav en positiv indstilling til alt, hvad du oplever undervejs. Forbered dig selv på at være omstillingsparat og prøv ikke at kontrollere situationen, før du står i den.
Vær forberedt på al slags vejr og klæd dig på og pak efter det.
Kend dine egne grænser og skub så langsomt til dem – ikke ved at lade dig presse af andre, men ved at du selv overvinder din frygt.
Vær i dine omgivelser og nyd naturen. Gå offline i den tid, du er ude.