Fem tilstande hvor træning i vand er et must

Skadet, gravid eller overvægtig? Læs her hvorfor træning i vand er vigtigt.

26. april 2012 af I FORM-redaktionen

1. Når du er skadet

Træning i vand er fremragende til at holde formen og styrken ved lige, hvis man er skadet. Husk at lytte til din krop. Hvis det gør ondt i det skadede sted, når du laver en øvelse, så drop øvelsen med det samme.

2. Når du løbetræner meget

Mange løbere, især kvinder, har problemer med løbeskader på grund af den store belastning, som man udsætter kroppen for. Derfor er det en god idé at supplere løbetræningen på land med aquajogging.

3. Når du har svage led

Belastningen på led og sener er minimal, og derfor kan det være anbefalelsesværdig at træne i vand, hvis man har svage led. Dog skal man huske på, at det er nødvendigt og sundt med en vis belastning på knoglerne for at forebygge afkalkning.

4. Når du er gravid

Især i den sidste periode af graviditeten er dine bevægelser hæmmet af den ekstra vægt. Belastningen på knogler, led og sener vil blive større, og det kan være svært at dyrke motion, der får pulsen op. På grund af vandets opadrettende kraft, så vil du i vandet være i stand til at udføre bevægelser, som du ikke ville kunne lave på land.

5. Når du er overvægtig

Den vægt, som svækker dig til daglig, vil være ikke-eksisterede i vandet. Du vil være i stand til at kunne tage en løbetur (i vandet) med høj puls og stor forbrænding uden at overbelaste knæene.

Sunde ambitioner for 2020? Hjælpen er her!

Måske er du interesseret i...

Hvad hjælper dig til at slappe af i en travl hverdag?


I FORM anbefaler

Fandt du ikke det, du ledte efter? Søg her: