Annonce Landfolk.com

Sommerhus på Fyn: Oplev de smukke landskaber fra cyklen

Fyn bliver ofte kaldt for Danmarks have – og det er der god grund til. Øen i midten er kendt for sine smukke landskaber, charmerende landsbyer og lokale perler. En af de bedste måder at udforske Fyn er ved at leje et sommerhus, hvor der står cykler klar til jer, så I ikke skal slæbe jeres egen med.

Det er en fantastisk måde at komme tættere på naturen, få frisk luft og udforske de lokale områder på en aktiv måde. Hos Landfolk elsker vi Fyn, og herunder følger en række gode grunde til, at du bør leje et sommerhus med cykel på Fyn.

Historiske seværdigheder

Når du cykler rundt på Fyn, er der en række historiske seværdigheder, du ikke må gå glip af. Egeskov Slot er en af dem. Det er et imponerende renæssanceslot, som er omgivet af voldgrav, smukke haver og landlig idyl.

Her kan du tage en tur i de smukke haver, besøge veteranbilsmuseet og lade børnene lege på den store legeplads. Hos Landfolk kan du leje et sommerhus på Sydfyn, hvor du er tæt på Egeskov og de mange smukke seværdigheder i den umiddelbare nærhed.

En anden perle er Nyborg Slot, som er en af Danmarks ældste kongeborge. Slottet har en spændende historie, der går helt tilbage til 1100-tallet, og her kan du lære mere om middelalderens Danmark. Og så er Nyborg også en hyggelig by at spadsere eller cykle rundt i.

© Landfolk

Kystoplevelser

Fyn er omringet af kystlinje, så der er rig mulighed for at nyde havet mange steder. Svendborgsund og det Sydfynske Øhav er ideelle steder til en cykeltur langs kysten. Her kan du tage en pause ved en af de mange badestrande eller tage en færge til en af de mindre øer som Ærø eller Langeland. Disse øer byder også på skønne cykelruter, charmerende småbyer og hyggelige stunder.

Lokal kultur og gastronomi

Når du cykler rundt på Fyn, vil du også få mulighed for at opleve den lokale kultur og smage på de fynske specialiteter. Fyn er kendt for sine æbler og æbleplantager, og mange steder kan du købe frisk frugt direkte fra plantagen.

Derudover er der mange gårdbutikker og små spisesteder, hvor du kan smage på lokale oste, pølser, rygeost og andre fynske delikatesser.

Besøg også en af de mange hyggelige landsbyer, hvor du kan opleve den afslappede atmosfære og komme helt ned i gear. Tag for eksempel et smut forbi Kerteminde, kendt for sin smukke havn og den berømte kunstner Johannes Larsen, hvis hjem nu er et museum.