Er mænds brystvorter erogene zoner?
Se svaret fra eksperten på iform.dk.
Spørgsmål
Er det kun kvinders brystvorter, der er erogene zoner, eller gælder det samme for mænd?
Svar
Mænds brystvorter synes mindre følsomme for tryk og berøring end kvinders. Nogle mænd føler intet ved at blive berørt der, andre finder det pirrende. Der er dog ikke tvivl om, at også mænds brystvorter er erogene zoner. Men både mænd og kvinder er ikke altid opmærksomme på det.
Mange mænd har slet ikke observeret, at deres brystvorter kan rejse sig som kvinders ved stimulation.
Kvinders brystvorter er en meget følsom erogen zone. De fleste kvinder bryder sig ikke om at blive rørt direkte på brysterne, før der er blevet kælet andre og mindre føl-somme steder først.
Derfor er det en god idé at opøve følsomheden langsomt og udnytte den seksuelle ophidselse til at finde erogene zoner. Det kan nemlig opleves direkte ubehageligt, hvis kun brystvorterne pludselig bliver kraftigt stimuleret.