Annonce for nage.dk

Mine karsprængninger begrænser mig. Hvad gør jeg?

Det er de færreste af os, der ikke enten selv har oplevet karsprængninger på egen krop, eller kender en ven eller et familiemedlem, der har karsprængninger på kroppen. Det er dog sådan med karsprængninger, at de kommer i forskellige størrelser og farver. Sommetider kommer de som små og fine – og knap så tydelige, og andre gange kan de komme i en blå-lilla farve, der er tydelig at se. En anden ting med karsprængninger er, at de kommer forskellige steder på vores krop. Uanset placering, størrelse eller farve så kan karsprængninger være til stor gene. Heldigvis findes der behandlinger, som kan hjælpe dig med at reducere dem. Det fortæller vi mere om længere nede.

Hvornår kan jeg få fjernet mine karsprængninger?

Begynder dine karsprængninger at have en negativ indflydelse på din hverdag, så kan det være, det er tid til at få fat i en professionel, der kan hjælpe dig med, hvilken behandling der passer bedst til dig. Har du karsprængninger, der hæmmer dig mentalt eller socialt? Det kan være, du er utilpas, når du skal i fitness, når shortsene skal frem. Det er kan være, at det holder dig helt tilbage fra at træne eller tanken om at træne gør dig utilpas.

Sommetider kan det også have så stor en påvirkning, at vi holder os fra sociale arrangementer, fordi vi ikke føler os tilpas. Har dine karsprængninger en sådan virkning på dig, så kan det være en god ide at tage kontakt til en klinik, der har erfaring med en behandling, og som kan hjælpe dig videre.

Det skal selvfølgelig understreges, at en behandling af karsprængninger også er til dig, der ikke til dagligt har et problem med dem, men blot synes, at de er uønsket på din krop. Behandling af karsprængninger foretages ikke på hverken gravide eller ammende.

Hvordan foregår en behandling af karsprængninger?

Der findes forskellige behandlinger af karsprængninger. De tre mest brugte metoder er: IPL-laser, YAG-laser og mikrosklerosering. Sommetider er brugen af en af metoderne rigeligt, og andre gange får man det bedste resultat ved en kombination af flere. Som udgangspunkt kan man regne med, at IPL-laser behandling er til de små karsprængninger, som vi kan opleve i ansigtet. YAG-laser er til de lidt større karsprængninger, som vi kan få i ansigtet og til de mindre karsprængninger, som nogle oplever på benene. Mikrosklerosering er til de større karsprængninger på benene. Hvilken behandling der passer bedst til dig, kan være forskelligt, og du bør derfor snakke med en professionel, der kan vejlede dig til den bedste behandling.