Hvordan får jeg mere energi?

Jeg har en travl hverdag, og når jeg endelig har tid til at løbe, er mit energiniveau ofte i bund. Hvad kan jeg gøre?

Udmattet kvindelig løber

FÅ MERE ENERGI Sådan kan du få mere energi til løbeturen

© Getty Images

Hvis din kost også præges af travlhed, og træningsturen rammes med et lavt blodsukker, giver det en følelse af helt flade batterier. Prøv derfor at have fokus på at ramme træningen med et stabilt blodsukker og en mave, der er klar til at blive belastet.

Før intervaller og tempoløb er 2,5-3 timer forinden det optimale tidspunkt at spise, mens du kan spise 1,5-2 timer før en rolig langtur. Måltidet skal give god energi uden at ligge for tungt. Spis fx en ostemad med lidt grønsager til, en skål havregryn eller en banan og 20-25 mandler. Det er også vigtigt, at du får lagt dagens stress og jag bag dig og mentalt bliver klar til træning.

En grundig opvarmning med let jog, stigningsløb, høje knæløftninger og hælspark forbereder ikke kun kroppen til de forestående strabadser, men tuner også hjernen ind på det, som venter.

Tid til nye rutiner

Overvej at flytte dit træningstidspunkt. Kommer du udbrændt hjem fra arbejde, er fyraftenstræning ikke optimalt. Så er det bedre at spise et tidligt aftensmåltid og træne klokken 20. Du kan også prøve, om morgentræning fungerer bedre for dig.

Artiklen blev bragt i Aktiv Træning nr. 10/2020