Derfor er dine bryster ikke lige store

Det er de færreste kvinder, der er udstyret med to helt identiske bryster. Og det er der flere grunde til. Læs med her og bliv meget klogere på dine bryster.

Kvinde holder appelsiner foran bryster

Det er helt normalt, hvis dine bryster ikke er fuldstændigt identiske. Det kan du i reglen takke din mor for. Når det gælder bryster, arver vi nemlig både form og omfang. De færreste kvinder er udstyret med to bryster i nøjagtig samme størrelse. Faktisk er det venstre bryst ofte fra naturens side 1/5 bh-størrelse større end det højre bryst.

Derfor er dine bryster ikke lige store

  • Du kan have stærkere brystmuskler i den ene side end i den anden, hvilket kan få det ene bryst til at syne fastere end det andet.

  • Du er genetisk disponeret for at have bryster i forskellige størrelser.

  • Brysterne kan vokse ujævnt i puberteten, ligesom de kan ophobe mere eller mindre væske op til din menstruation.

  • Babyer har ofte et favoritbryst, så når du ammer, kan dine bryster nemt komme til at se asymmetiske ud.