Ingredienser til 1 person
100 g hvidkål
50 g gulerod
Lidt rød chili
30 g avocado
25 g glasnudler (lavet af mungbønnemel)
3 plader risdej (købes i asiatiske butikker)
100 g rejer
2 kviste mynte
1 kvist basilikum (gerne thailandsk sød variant)
Purløg
Chilisovs
Fiskesovs
Tilberedning
Læg ud med at snitte kålen meget, meget fint, og overhæld den med kogende vand, så den bliver "al dente". Lad kålen køle af, og snit imens gulerod og chili i strimler, og skær avocado i tynde både.
Overhæld glasnudlerne med kogende vand (se på pakken). Fugt rispandekagerne med et rent fugtigt klæde, og læg så varme nudler, rejer, avocado, kål og gulerod på midten af hver pandekage.
Put nu mynte, basilikum og purløg på, rul sammen om fyldet, og fold enderne ind, så de lukker. Rullerne skal ikke steges, men serveres kolde med chilisovs eller fiskesovs til som dyppelse.
