Skinkeschnitzel med æble, kål og nødder

30 minutter
396 kcal

Det behøver ikke være uoverskueligt at servere en lækker middag på en travl hverdagsaften. Denne skinkeschnitzel med grønt tilbehør kan laves på bare 30 minutter. Velbekomme.

Skinkeschnitzel med grønt tilbehør

Skinkeschnitzel med æble, kål og nødder

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 22 cashewnødder
  • 1 æble
  • 1 citron, saften
  • 200 g mørk kål, fx palmekål, savojkål eller grønkål
  • 4 tsk. ekstra jomfruolivenolie
  • ¼ tsk. chiliflager
  • 1 fed hvidløg
  • 40 g hvide bønner fra dåse
  • Havsalt
  • 2 skinkeschnitzler a ca. 125 g
  • Sort peber, fintkværnet
  • 2 tsk. smør
  • 1 håndfuld brøndkarse

Sådan laver du skinkeschnitzel med grønt tilbehør

  • Rist cashewnødderne på en tør stegepande.

  • Skær den ene halvdel af æblet i fine både, og den anden halvdel i fine stave. Dryp det hele med citron.

  • Gør kålen i stand; fjern midterstrengen, og hak bladene groft. Steg dem på en pande i 2 tsk. olivenolie med chiliflager og fintrevet hvidløg. Kom bønnerne ved. Drys med salt.

  • Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber.

  • Varm 2 tsk. olivenolie op på en pande, kom smørret ved, og lad det bruse op. Brun kødet ved høj varme et par min. på begge sider, og steg videre ved middelvarme, til det er færdigt.

  • Svits skiverne af æble på en pande i ganske kort tid.

  • Anret kødet med de friske æblestave ovenpå og brøndkarsen rundt om. Læg kål og bønner ved siden af, og anret de stegte æbleskiver og nødder ovenpå.


Newsletter background