Tænd ovnen ved 160 grader varmluft.
Skrub kartoflerne, og kom dem i et ildfast fad. Vend dem i olie, og drys med salt.
Sæt kartoflerne i ovnen. De skal have ca. 40 minutter alt efter størrelse.
Riv parmesanen på den fine side af et rivejern.
Hak dilden fint.
Bland parmesan, dild og græskarkerner.
Pres saften af limefrugt over det, og vend det sammen.
Fordel blandingen over de fire stykker fisk.
Drys med salt og peber.
Kom fisken i et fad belagt med bagepapir.
Sæt fisken i ovnen, når der er ca. 15 minutter tilbage af kartoflernes tilberedningstid.
Skær enderne af aspargesene og de grønne bønner.
Snit peberfrugten i tynde strimler.
Svits grønsagerne på en middelvarm pande i olie i ca. 8-10 minutter.
Læg 2 stykker fisk på hver tallerken med kartofler og råstegte grønsager ved siden af.
Anret med lidt persille, en skive citron og saltflager.