Laksebagel med krydderurtecreme

30 minutter
561 kcal

Vild med bagels? Så prøv vores lidt sundere fuldkornsversion med laksebøf rørt med krydderurter samt agurk, tomat og krydderurtecreme.

Laksebagel

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 Pers.

  • 1 bundt purløg
  • 1 bundt dild
  • 150 g laksefilet
  • 1 æg
  • Havsalt og kværnet sort peber
  • 1 spsk. jomfruolivenolie
  • ½ agurk
  • 4 små tomater
  • 1 dl skyr
  • 1 citron
  • 1 hjertesalat
  • 2 små fuldkornsbagels, ca. 100 g pr. stk.
  • 1 lime

Sådan laver du en laksebagel

  • Skyl og pak krydderurterne ind i køkkenrulle. Skær dem ultrafint.
  • Brug 2/3 til laksebøffen, resten til skyrcremen.
  • Skær laksekødet meget fint, rør det med æg, salt, peber og 1/3 af krydderurterne. Form 2 bøffer.
  • Steg disse i olivenolie på en slip-let-pande; først ved høj varme på begge sider, dernæst ved middelvarme, ca. 10 minutter i alt.
  • Del agurken på langs, fjern kernerne med en teske, skær kødet i fine tern.
  • Skyl, tør og skær tomaterne i skiver.
  • Rør skyr med krydderurter, og smag til med salt, peber og citronsaft.
  • Skyl og slyng salatblade tørre.
  • Lun bagel og smør med lidt af skyrcremen, kom salatblade på bunden, så bøf, skyrcreme, agurk og tomat. Server med limeskiver.