Grønne ruller med spicy tofu og jordnøddedressing

30 minutter
385 kcal

Proteiner behøver ikke at komme fra blodige bøffer og litervis af skyr. Grøn mad med nødder og tofu kan sagtens opfylde dit behov for proteiner. Prøv vores grønne rispapirsruller, og opdag hvor spændende, farverig og appetitlig, vegetarmad kan være.

Ruller med tofu og jordnøddedressing

Grønne ruller med spicy tofu og jordnøddedressing

Undgå at skærmen slukker

Ingredienser

2 personer

  • ½ blok tofu (240 g)
  • 4 stk. rispapir
  • ½ gulerod
  • 1 håndfuld bull's blood eller anden salat
  • ¼ mango
  • ½ forårsløg
  • Frisk mynte

Spicy marinade:

  • ½ tsk. stærk paprika
  • ¼ tsk. chilipulver
  • Saft fra ½ appelsin
  • ¼ tsk. havsalt
  • ½ spsk. jomfruolivenolie
  • ½ spsk. agavesirup

Jordnøddedressing:

  • ½ dl peanutbutter uden sukker
  • ½ økoappelsin (saft og skal)
  • ½ spsk. soja
  • ¼ dl vand

Sådan gør du

  • Skær tofuen i ønskede stykker.
  • Bland alle ingredienserne til marinaden sammen, og dyp hvert tofustykke heri. Bag det i ovnen ved 175 grader varmluft i 20 min.
  • Skær grønsagerne i strimler.
  • Dyp rispapiret ned i varmt vand i 30-60 sekunder, hvorefter du tager det op og lægger på et fugtigt viskestykke.
  • Placer tofu og grønt på rullen, og rul den stramt sammen.
  • Blend alle ingredienser til dressingen sammen.
  • Anret 4 tallerkener med 2 ruller og en lille skål dressing til hver, så man selv kan dyppe i dressingen.