Rens grønsagerne. Drys kyllingebrystet med salt og peber, og brun det i en gryde i olie. Tag det op. Kom hakket hvidløg og tynde skiver af løg i gryden, og steg det glasklart. De grønne bønner kommes i, evt. skåret på langs i store skrå stykker. Kom ½ dl vand ved, læg kyllingen øverst, låg på gryden, og lad retten simre ved svag varme i 15 min. Kyllingen tages op og skæres ud, mens væsken i grønsagerne damper ind i 2-3 min. ved fuld varme. Drys det hele med smuldret feta og sorte oliven, og server.