Skræl sellerien, og riv den på rivejernets grove side. Eller endnu bedre: Hvis du har en foodprocessor, kan du rive sellerien fint på denne – i tynde og lange strimler.
Skræl løget, og skær det i fine tern. Varm olien op i en stor gryde, og svits selleri og løg i 4 min., mens du rører rundt.
Hvis det lægger an til at brænde på, skal du skrue ned for blusset, men ellers må der meget gerne være godt med varme på.
Rør bouillon ud i vandet, og hæld det over selleri-løg-blandingen.
Kom herefter parmesanost, salt, peber og citronskal i. Rør rundt i et minuts tid, hvorefter du lader blandingen simre i 5 min. ved svag varme.
Halver tomaterne, og bag dem i ovnen i 15 min. ved 175 grader.
Vend tigerrejerne sammen med chili, hvidløg, olie og salt. Steg dem på panden i 3-5 min., og rør finthakket koriander i.
Anret selleri-løgblandingen, de bagte tomater og tigerrejerne hver for sig i en skål eller på en tallerken.