Spis rå grøntsager

Folk, der spiser salat med rå grønsager hver dag, har et meget højt indhold i blodet af vitaminerne A, B6 og E samt folinsyre og flere forskellige carotenoider.

Folk, der spiser salat med rå grønsager hver dag, har et meget højt (og sundt) indhold i blodet af vitaminerne A, B6 og E samt folinsyre og flere forskellige carotenoider (antioxidanter). Det viser en undersøgelse.

Faktisk er broccoli svarende til størrelsen på en halv avocado nok til at bringe dig meget tæt på den daglige anbefalede dosis af de nævnte ting. Og det bedste er næsten, at spiser du endnu flere rå grønsager, så øges indholdet i blodet af de sunde stoffer.

I gennemsnit havde grønsagsspiserne i undersøgelsen 15 pct. flere af de sunde stoffer i blodet sammenlignet med dem, der ikke spiser grønsager.

  • Grønne salatblade - jo mørkere, jo flere vitaminer. Fx har romainesalat fem gange så meget C-vitamin som iceberg.
  • Fytoøstrogener i champignon, hvidløg og bælgplanter reducerer de naturlige østrogener, der kan udløse bl.a. brystkræft.
  • Røde grønsager er fyldt med lycopen, der forebygger kræft.
  • Grønne grønsager indeholder bl.a. klorofyl, der menes at være kræftforebyggende, samt lutein, jern og K-vitamin.
  • Sorte og lilla grønsager som fx aubergine indeholder stoffer, der vedligeholder hjernekraften.
  • Kulhydrater fra fx hele majskerner og vilde ris giver energi og indeholder en bred vifte af sunde stoffer.
  • Orange og gule grønsager er fyldt med C-vitamin og betacaroten.
  • Nødder og mandler hjælper kroppen med at optage næringsstoffer fra kosten.