Må jeg spise artiskokker hver dag?

Se svaret fra kosteksperten på iform.dk.

Spørgsmål

Jeg er helt vild med artiskokker og vil gerne vide, om der er noget i vejen for at spise dem hver dag, og hvor de fleste af vitaminerne sidder?

Svar

Artiskokker er sund og vitaminrig kost, der intet er i vejen for at spise hver dag.På en artiskok er det kun hjertet og bunden, man spiser. Hjertet er kødet på den nederste, buede del af bladene, som man skraber af med fortænderne.

Artiskokhjertet indeholder E-vitamin, C-vitamin, niacin, kalcium, fosfor og jern i samme mængder som resten af bladene, som altså ikke spises.

Når man koger artiskokker, forsvinder en lille smule af vitaminerne, mens indholdet af mineraler ikke påvirkes.

Desuden er fiberindholdet i artiskokker højt, mens kalorieindholdet til gengæld er så lavt som cirka 45 kalorier per 100 gram, eller 188 kilojoule.