Ingen garvesyre
Det er en meget udbredt misforståelse, at te indeholder garvesyre. Men det, som kan give teen en bitter smag, er slet ikke garvesyre, men flavonoider.
Flavonoider går i forbindelse med nogle proteiner i spyttet, og derved kan der opstå en bitter smag, som helt uretfærdigt er blevet tilskrevet garvesyre. Misforståelsen trives selv blandt fagfolk, prøv fx at se, hvor mange slags te der sælges med lovprisninger som "helt uden garvesyre".
Hovedparten af flavonoiderne bliver frigivet fra tebladene i løbet af de første minutter, teen trækker, og de spiller også en kosmetisk rolle: De kan reagere med den kalk, der er i vandet, og derved sætte sig som mørke rande på koppens eller kandens inderside.
Te er vanddrivende. Og det skyldes koffeinen, som påvirker et hormon, som igen påvirker dannelsen af urin. Men den vanddrivende effekt kan faktisk være en fordel, fordi den skaber mere "flow" gennem nyrer og urinveje. Og selv om te er vanddrivende, betyder det ikke - som mange ellers tror - at der opstår underskud på væskebalancen, når man drikker te. Tværtimod. Te er en udmærket måde at få væske på.
Tre typer te
Te inddeles i tre hovedgrupper: grøn te, sort te og oolong. Men al te stammer fra nøjagtig samme plante, den stedsegrønne tebusk med det latinske navn Camellia sinensis. Plantens blade er tykke og nærmest ovale, og som regel er det kun topskuddene, som plukkes.
Skal teen sælges som grøn te, bliver bladene først dampet og siden tørret. Skal bladene blive til sort te, skal de først ligge og visne i 12-24 timer, hvorefter de knuses og spredes ud på store borde. Her går de i forbindelse med luftens ilt, hvorved de bliver brune. Til sidst tørres bladene. Oolong betyder "sort drage", men ikke desto mindre er teen rødlig. Den er en mellemting mellem grøn og sort te, og den er ikke ret udbredt.
Te er et rent naturprodukt, og det falder derfor forskelligt ud fra år til år, alt efter vejret. Akkurat som for vin findes der gode og dårlige årgange i et bestemt distrikt.
Nul farve
Der tilsættes ikke farve til te, men derimod ganske ofte frugtstykker eller aromaer. Earl Grey er fx tilsat bergamot-olie fra en frugt, der er i familie med appelsiner. Og det er især de unge, som er glade for de mange teer med frugtsmag.
80 procent af al te, der sælges i hele verden, er sort te, men i Det Fjerne Østen er grøn te den mest udbredte. Også herhjemme sværger rigtig mange efterhånden til grøn te.
De fleste laver te på deres helt personlige måde, og det er netop noget af charmen ved drikken. Nogle sværger til tepotter af ler, andre bruger altid te-æg, tefiltre eller tebreve. Og så er der dem, der sætter en kop vand med et tebrev i mikrobølgeovnen. "Helligbrøde," lyder det fra mange te-elskere, der mener, at tesmagen ikke bliver rigtig, når vandet langsomt bringes i kog.
Spørger man folk med forstand på te, lyder den klare melding:
Det rigtige er at hælde spilkogende vand over teen. Men ellers er det faktisk svært at opstille regler for korrekt tebrygning, for smag og behag er og bliver individuel.