De sødeste frugter og grøntsager
Frugt og grønt indeholder helt naturligt fruktose, men da fruktosen her spises sammen med store mængder fibre og andre sunde stoffer, menes den ikke at have samme skadelige virkning som fruktose i fx juice og kage.

Frisk frugt er sundt og fuldt af gode stoffer, så der er ingen grund til at undgå det! Men det kan være en god idé at nedsætte mængden til ca. 2 stykker frugt om dagen – især hvis du gerne vil tabe dig. Du kan også skele til, hvilke frugter der indeholder mest fruktose. I frugter som æbler, pærer og vindruer er der fx relativt meget fruktose, mens blommer, fersken og appelsin er gode valg.
Indholdet af fruktose i grøntsager er generelt noget mindre end i frugt. Derfor er grøntsager også en fremragende erstatning for store mængder frugt. Du får således betydeligt mindre fruktose, hvis du vælger at gnaske i en sød gulerod end i et æble. Du kan med sindsro spise løs af alle de grøntsager, du orker.