1 liter vand afgør dit velvære
Hvor meget vand har vi egentlig brug for? Det meste af din krop består af vand, og vandet i kroppen er altafgørende for dit velbefindende.
Normalt er din krop vældig god til selv at fortælle, om den har brug for væske.
Men hvis du anstrenger dig, eller befinder dig i stærk varme, kan det knibe med at holde væskebalancen. Det skyldes især, at vores tørstfornemmelse ikke rigtigt kan følge med, når vi sveder kraftigt.
60 procent af din vægt er vand - vejer du fx 65 kg, består de 39 kg af vand. Vandet i kroppen ligger naturligvis ikke bare og skvulper rundt. Langt det meste befinder sig inde i kroppens milliarder af celler, hvor det spiller en særdeles aktiv rolle. Uden vand ville liv ganske enkelt ikke være muligt.
Vi kan holde os i live ganske længe uden mad, men uden vand kan vi kun klare os nogle få dage.
Vandets vigtigste opgave er at transportere næringsstoffer ind og affaldsstoffer ud af cellerne, men vand har vist sig at være meget mere end et transportmiddel.
Vandet er fx en aktiv medspiller, når cellerne opbygger proteiner.
Vandet bruges også, når dine led skal smøres, når maden skal fordøjes, og når kroppens temperatur skal reguleres.
Kroppen danner selv vand
Hver eneste dag mister din krop 2-3 liter vand. Lidt forsvinder ud gennem huden, og en del forsvinder, når du trækker vejret, fordi indåndingsluften som regel er tør, mens udåndingsluften er fugtig. En smule forsvinder sammen med afføringen, og cirka 1,5 liter tisser vi bort.
De fleste dage går regnskabet heldigvis op, fordi vi får tilført lige så meget vand, som vi mister. Din kost indeholder fx en del vand – selv tørt brød indeholder 40-50 pct. vand.
I gennemsnit bidrager kosten med 1 liter vand i døgnet.
Der dannes også vand i kroppen, når maden forbrændes. Når fx druesukker forbrændes, dannes der både energi og vand. På den konto får kroppen tilført omkring 0,3 liter vand i døgnet. Tilbage er et "underskud" på ca. 1,2 liter, som er den mængde, vi er nødt til at drikke.
Disse tal gælder vel at mærke dage med stillesiddende arbejde. De dage sveder vi kun en ganske lille smule, men er det varmt i vejret, eller dyrker du sport, kan produktionen af sved stige til utrolige højder. Så er et væsketab på 0,5-1 liter sved i timen ikke usædvanligt
Tørsten halter efter
Normalt giver et hormon besked til hjernen, som så sørger for, at vi føler tørst. Og allerede mens vi stiller tørsten, går der fra spiserøret og mavesækken besked videre til hjernen om at slappe lidt af: Der er nye forsyninger på vej.
Men i stærk varme, eller hvis vi anstrenger os meget, kan det knibe med at holde væskebalancen. Vores tørstfornemmelse kan ikke følge med, når vi sveder kraftigt, hvilket vil sige en halv liter eller mere i timen.
Det kan føre til dehydrering. Det vand, som din krop mangler, tages i første omgang fra blodet, og det betyder dels, at blodmængden falder, dels at pulsen stiger, fordi hjertet skal arbejde hårdere for at holde blodtrykket oppe.
En mild dehydrering er ikke farlig, men det er en ubehagelig tilstand, og gør man ikke noget ved den, kan den udvikle sig til en truende tilstand.
Den mest oplagte løsning er selvfølgelig at drikke noget - men det er ikke så enkelt, som det lyder. Har du fx mistet 3-4 liter sved, vil du ofte føle, at din tørst er stillet, allerede inden du har drukket en liter, og det er ikke nok til at genoprette væskebalancen.