Spørgsmål og svar: I FORM e-magasin

Hvordan henter jeg app'en? Kan jeg bruge den på min mobil? Hvilke magasiner har jeg adgang til? Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål her.

Hent app'en, indtast dit abonnementsnummer og få adgang til dit I FORM-magasin din tablet og smartphone. I tvivl om noget? Få svar her.

Hvad kan jeg?

Hvordan gør jeg?

Problemer med app'en?

Få svar på alt herunder!

Hvornår kan jeg som ny abonnent læse mit e-magasin?

Som ny abonnent får du adgang til e-magasinet 3 dage før du med posten modtager det første blad i dit introduktionstilbud.
Ved ”Ekstra udgivelser” har du adgang til udgivelser, der udkommer i din abonnements-periode.

På hvilke tablets og smartphones kan jeg læse mit e-magasin?

Du kan læse dit e-magasin på både Apple iPad, iPad touch og iPhone samt alle Android tablets og smartphones.

Hvilke numre af e-magasinet har jeg adgang til?

Som abonnent på I FORM har du i app’en adgang til de samme numre af e-magasinet, som du har print-abonnement på, dog højest 14 nr. bagud. Ved ”Ekstra udgivelser” har du adgang til udgivelser, der udkommer i din abonnements-periode.
Hvis du ikke har abonnement på et givent nummer, melder app’en: ”Loginfejl”.

Har jeg stadig adgang til mine e-magasiner, hvis jeg afslutter mit abonnement?

Ja, så længe du har dit oprindelige abonnementsnummer, kan du stadig tilgå dine e-magasiner, selvom du ikke længere er abonnent på I FORM.

Kan jeg læse mit e-magasin, når jeg ikke er på internettet?

Ja, klik på det e-magasin, du gerne vil læse. Dermed downloades dette eksemplar automatisk i ”mine magasiner” i din app og du kan efterfølgende læse dit e-magasin derfra, selvom du ikke er online.

Kan jeg få adgang til mit e-magasin på mere end én tablet/smartphone?

Som abonnent kan du tilgå dit e-magasin på op til 5 forskellige tablets/smartphones – på både iOS og Android.
Har du købt et magasin på ét device, kan du hente og læse det på et andet device. Sådan gør du: Klik på det købte magasin i magasinoversigten. I pop up vælger du ”Gendan tidligere køb”, log ind med samme login, som da du købte magasinet. Herefter har du adgang til dit købte magasin på den nye device.

Kan jeg købe et eksemplar af e-magasinet?

Nej, desværre ikke, det er ikke muligt at købe magasiner under emnet ”Ekstra udgivelser”. Du skal være abonnent.
Gratis magasinet er dog tilgængelig for alle.

Hvordan henter jeg app’en?

  • Hent din app i App Store eller Google Play.
  • Søg på "I FORM” og download gratis app fra Google Play eller App Store.
  • Klik på et e-magasin i app’en og indtast dit abonnementsnummer.
  • Få adgang til din samling af I FORM.

Hvor finder jeg mit abonnementsnummer?

Du kan finde dit abonnementsnummer på 4 måder:

  • Indtast din email-adresse her. Derefter får du tilsendt en e-mail med dit abonnementsnummer. Det forudsætter, at du gav os din email-adresse, da du tegnede abonnement.
  • Find nummeret på girokortene, der følger med bladet.
  • Se på din velkomstmail, da du tegnede dit abonnement.
  • Tjek din betalingsoversigt, hvis du er tilmeldt pbs.

Lykkedes det ikke at finde et girokort, velkomstmail eller pbs-oversigt? Kontakt da vores kundeservice.

Jeg er kommet til at slette et e-magasin, men jeg vil egentlig gerne have det igen. Skal jeg så betale for det igen?

Nej. Hvis du først har betalt for et e-magasin én gang, så er det dit. Så du kan kvit og frit hente det en gang til.

Hvordan kan jeg holde mig opdateret om, hvornår der kommer nyt nummer?

I FORM e-magasinet udkommer 18 gange årligt – 3 dage før du som abonnent modtager dit printede magasin med posten. Hvis du har accepteret push-beskeder for din app, får du besked, hver gang et nyt nummer ligger klar i app’en.

Hvordan holder jeg styr på, hvilke numre jeg har købt?

Dine købte magasiner lagres automatisk i “Mine magasiner” i din app. Knappen til ”Mine magasiner” finder du i bunden af din app.

Jeg får at vide, at mit abonnementsnummer er ugyldigt – hvad gør jeg?

  • Tjek, at du har indtastet dit abonnementsnummer korrekt. Dit abonnementsnummer består af 10 cifre. Du skal taste det ind uden mellemrum, punktummer og andre tegn.
  • Har du klikket på et nummer, som du ikke har adgang til? Du har kun adgang til de e-magasiner, som du har print-abonnement på.
  • Er dit abonnement gyldigt? Det kan være, at dit abonnement ikke er aktivt længere. Du kan logge på vores online kundeservice for at se, om det er tilfældet. Hvis det ikke er muligt at logge ind, kan du kontakte kundeservice her.

  • Har du forbindelse til internettet? Kontrollér at du har forbindelse til internettet.

  • Har du den seneste version af app’en? Vi opdaterer løbende vores app, så du skal have den seneste version for at kunne downloade magasinet. Opdater den i App Store eller Google Play.

Hvorfor kan jeg ikke downloade app’en?

Undersøg om din tablet/smartphone har tilstrækkelig overskydende hukommelse. Hvis ikke, kan det være nødvendigt at slette enten apps eller filer såsom billeder og videoer, for at få plads til app’en.

Mit e-magasin begyndte at downloade, men når jeg går ind under ”Mine magasiner”, kan jeg se, at den ikke har downloadet hele e-magasinet!?

  • Det kan være, at din tablet/telefon har mistet internetforbindelsen. Sikr dig, at du stadig har internetadgang.
  • Gå ind på din app igen, tryk på ”Mine magasiner”, tryk og hold på det pågældende e-magasin indtil du får mulighed for at trykke på ”Fortsæt download”.
  • Hvis dette ikke hjælper, kan du slette e-magasinet og downloade det igen.

Hvorfor hakker det, når jeg bladrer i mit e-magasin?

Vent et øjeblik på, at e-magasinet er downloadet færdigt. Når e-magasinet er i gang med at downloade, lægger det beslag på din tablet/smartphones hukommelse og processor, hvilket nogle gange kan resultere i, at bladring hakker.

Hvorfor vil min Android-app ikke gemme de e-magasiner, jeg har købt?

Gå ind under præferencer i din Android-app – knappen er oppe i højre hjørne. Under feltet ”Lagringsteder” kan du indstille, hvor app’en skal gemme de e-magasiner, du vil læse. Hvis app’en er indstillet til ”Ingen”, gemmer den ikke noget.

Hvorfor kan jeg ikke hente et e-magasin med min Android-app, når jeg er på 3g-nettet?

Gå ind under præferencer i din Android-app – knappen er oppe i højre hjørne. Under feltet ”Brug mobilt netværk” kan du indstille, om app’en må downloade e-magasiner på mobilnettet. Mange har dog en begrænsning på deres telefonabonnement på, hvor mange GB de må hente om måneden, så hav et øje på dit forbrug.