Hvor meget søvn skal man have?

Vores søvnbehov er individuelt og er på mellem 7 og 9 timer for de fleste voksne. Generelt falder vores søvnbehov med alderen – børn og teenagere skal have en del mere søvn end voksne, for at deres hjerne og krop fungerer og udvikler sig optimalt.

Ja, det gavner ikke vores helbred at sove mere, end vi har brug for, og der er ingen helbredsmæssig bonus ved at sove fx 10 timer i døgnet. Snarere tværtimod.

En stor undersøgelse blandt over 1 million amerikanere viste, at både dem, der sov mindst, og dem, der sov mest, havde større risiko for at dø end dem, der sov 7 timer om natten.

Men det er formentlig ikke for meget søvn, der gør folk syge, men snarere at man sover mere, når man allerede er syg, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Anderledes er det med for lidt søvn. En lang række undersøgelser viser, at for lidt søvn i sig selv er skadelig, får vores hjerne til at fungere dårligere og kan være med til at udløse en lang række sygdomme.

Måske – men det er formentlig for lidt. Hvis du er under 18 år, er det helt sikkert for lidt med 6 timers søvn. Selv, hvis du er over 65 år, er sandsynligheden for, at 6 timers søvn er nok, ikke stor.

De fleste ældre vil have brug for 7-8 timers søvn for at fungere optimalt, men nogle kan dog godt klare sig med 5-6 timer, ligesom nogle yngre vokse også kan klare sig fint med 6 timer. De fleste skal dog have mindst 7 timer.

Som du kan se i søvn-tabellen er der ret stort forskel på, hvor meget søvn vi hver især har brug for. Se herunder, hvordan du finder ud af, hvad dit eget personlige søvnbehov er.

Det korte svar er, at du får søvn nok, hvis du ikke falder i søvn eller bliver meget træt i løbet af dagen eller tidligt på aftenen.

Dit søvnbehov kan også svinge alt efter, hvad du udsætter dig selv for i løbet af dagen, fx hårdt havearbejde, masser af træning eller mentalt udfordrende opgaver. Hvis du er syg, vil du typisk også have brug for en del mere søvn end normalt.

Men hvis du føler dig frisk, veludhvilet og mentalt på toppen hver dag, selvom du kun sover 6 timer, får du formentlig søvn nok.

Omvendt hvis du altid føler dig træt, selvom du sover 8 timer hver nat, så har du enten behov for mere end de 8 timers søvn, eller også er din søvn for overfladisk. Hvis du er i tvivl om, hvor meget søvn du skal have, kan du prøve at teste dit eget søvnbehov – se testen herunder.

LÆS OGSÅ: Dyb søvn – hvad er det?

Det er svært at give et helt klart svar, forklarer Birgitte Rahbek Kornum. For mens alle undersøgelser viser, at vi sover mindre, når vi bliver ældre, så viser forskningen ikke entydigt hvorfor.

Sover vi mindre, fordi vi har behov for mindre søvn – eller skyldes det helt enkelt, at vi bliver dårligere til at sove, når vi bliver ældre?

“Nogle siger, at din søvn afspejler, hvad du har lavet og lært i løbet af dagen. Med alderen udfordrer vi måske os selv mindre, og så har hjernen heller ikke brug for så meget søvn, men der er ikke enighed om det, og det er utroligt svært at undersøge,” fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

“Det mest sandsynlige er formentlig, at vores søvn bliver dårligere med alderen. Og derfor er det ekstra vigtigt at prøve at få nok søvn og også at få en stabil søvn, når vi bliver ældre,” forklarer Birgitte Rahbek Kornum og fortæller, at undersøgelser viser, at også ældre bliver sundere, hvis de lykkes med at få nok søvn.

Når vi slipper taget i bevidstheden og falder i søvn, går kroppen ikke bare i en passiv dvale – tværtimod sker der utroligt meget på indersiden, som betyder, at søvnen er fuldstændig afgørende for vores fysiske og mentale sundhed.

Her kan du se nogle af de vigtigste gevinster ved en god søvn.

“De er lige vigtige,” lyder det fra Birgitte Rahbek Kornum, som tilføjer: “Kroppen har brug for alle slags søvn for at fungere.”

Det er ellers let at tro, at den dybe søvn er vigtigst, da det er den, der ligger først i søvnen – og den, du som udgangspunkt får nok af, selvom du sover for lidt. Umiddelbart prioriterer kroppen altså at få nok dyb søvn, men det er dog ikke helt så enkelt.

Effekterne af at få lidt søvn er ikke specielt rare. Der er bred enighed blandt forskere om, at for lidt søvn har negative konsekvenser for vores helbred, humør og mentale ydeevne – både på kort og lang sigt.

Træthed er det mest åbenlyse symptom på søvnmangel, men listen er lang.

Du skal ikke være bekymret for din søvn, hvis du vågner mange gange om natten – så længe du lykkes med at falde i søvn igen.

“Det er en stor misforståelse, at du ikke må vågne om natten. Det er tværtimod helt naturligt for os at vågne i den lette søvnfase, og det sker mange gange hver eneste nat for langt de fleste voksne,” understreger søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum.

Hun synes, at der er ærgerligt, hvis folk sætter lighedstegn mellem god søvn og uafbrudt søvn, fordi mange derfor går rundt og bekymrer sig unødvendigt, selvom de har en helt almindelig sund (og afbrudt) søvn. Nogle bekymrer sig ligefrem så meget, at de af den grund begynder at sove dårligere.

Så hvis du vågner i løbet af natten, så prøv at berolige dig med, at det er helt normalt. Og hvis du typisk er vågen mange gange og/eller i lidt længere tid ad gangen, så sørg gerne for at sætte ekstra tid af til din nattesøvn, så du fx har tid til at tilbringe 9 timer i sengen, selvom dit søvnbehov kun er på 8 timer.

Læs også: Råd til dig, der vågner om natten og ikke kan sove igen

Ja, er du typen, der ikke helt når op på de anbefalede 7-9 timers søvn i løbet af natten, men til gengæld er stor fan af en god lur midt på dagen, har du umiddelbart dit på det tørre.

Ifølge forskerne gælder det blot om at få de nødvendige antal timers søvn i løbet af døgnet, og så er det lige meget, om søvnen er i ét stræk eller flere. Faktisk viser en undersøgelser, at en lur i løbet af dagen måske ligefrem kan forbedre din hukommelse.

Blot er det vigtigt, at en eventuel middagslur ikke gør det sværere for dig at falde i søvn om aftenen. Men er det ikke et problem, kan du roligt snuppe en lang morfar og tælle den med som en del af dit samlede søvnbehov.

Ja, fortæller søvnforsker Birgitte Rahbek Kornum, man kan godt indhente tabt søvn og få hjernen tilbage på nogenlunde normalt niveau ved at sove længere i weekenden, hvis det har knebet lidt med nattesøvnen i løbet af ugen.

Men selvom det er muligt, er det ikke en god idé, hvis du konsekvent sover for lidt til hverdag og så indhenter søvnen i weekenden.

Tja, hvis du i flere år i træk har sovet halve eller hele timer for lidt hver eneste nat, kan du jo ikke gå i hi og sove nonstop i 3 måneder.

Men når det er sagt, så ja – du kan godt vende i hvert fald nogle af de negative konsekvenser, som årevis med for lidt søvn kan have haft på dit helbred. Og du vil sandsynligvis også kunne mærke effekten ret hurtigt.

Start med at tage et blik på de betingelser, du giver din søvn. Kig på søvnrådene herunder – er der ting, du ikke allerede gør i dag, som måske kan hjælpe din søvn på vej?

Måske er svaret nej, og der kan da også være mange andre grunde til, at du ikke kan sove.

Bekymringer, stress og depression er typiske årsager til søvnløshed, ligesom smerter, overgangsalder og sygdomme som fx gigt, kræft, søvnapnø, lungesygdomme og diabetes gør det sværere at få sovet nok.

Hvis du sover så lidt, at din hverdag bliver påvirket af det, og det ikke “bare” skyldes, at du elsker aftenkaffe eller konsekvent går for sent i seng, så tag fat i din læge. Så kan I sammen finde ud af, om der er en bagvedliggende årsag til dine søvnproblemer – og forhåbentlig også finde en løsning.