Annonce for internettjek.dk

Sådan bruger du internettet til at sammensætte et godt træningsprogram

Drømmer du om at komme i dit livs bedste form, så er første skridt på vejen at lave et godt træningsprogram. Du kan lave det selv eller få professionel hjælp til det. I begge tilfælde er internettet din bedste ven.

Du kan få stor glæde af dit internet, når du skal sammensætte et effektivt træningsprogram. I artiklen præsenteres du for tre forskellige måder, hvorpå du kan søge inspiration til programmet via nettet. Du bliver også klogere på, hvad der definerer et godt træningsprogram, og hvorfor det er vigtigt, at du definerer dine træningsmål som det allerførste.

Start med at definere dine træningsmål

Inden du begynder at lave et træningsprogram, bør du overveje nøje, hvad du ønsker at opnå med din træning. Drømmer du om at blive stærkere, blive en hurtigere løber, blive mere smidig, tabe nogle kilo eller noget helt femte? Når du har defineret dine mål, vil du nemmere kunne tage stilling til, hvilke øvelser der skal indgå i dit træningsprogram.

Hvad indeholder et godt træningsprogram?

Der er ikke noget facit for, hvad et godt og effektivt træningsprogram skal indeholde, men der er nogle ting, der bør tænkes med i ethvert træningsprogram.

Programmet bør indeholde følgende elementer:

  • Navn på øvelserne
  • Ugedage og ugenumre
  • Antal sæt og gentagelser
  • Belastning
  • Pause mellem hvert sæt

Ovenstående bør i hvert fald tænkes med, hvis du ønsker et træningsprogram til styrketræning, bodybuilding eller fitness.

Vil du lave et træningsprogram til løb, så vil det være nogle andre ting, der skal tænkes med, eksempelvis distance, pace m.v.

Mulighed 1: Lav dit eget træningsprogram fra bunden

Som nævnt i indledningen, så bliver du præsenteret for tre forskellige måder at lave eller at få lavet et træningsprogram på. Den første måde er at lave dit eget program fra bunden.

Dette er den mest tidskrævende løsning, men har du tiden og lysten til at bygge programmet op selv, så skal du ikke tøve med at gøre det. Fordelen ved at bygge det helt selv er, at du er sikret et 100 % unikt træningsprogram, der er tilpasset netop dig.

Du kan med fordel lave træningsprogrammet via Google Sheets, hvor det kan sættes pænt og overskueligt op. Du kan evt. printe programmet ud efterfølgende, hvis du ønsker det.

Mulighed 2: Download en skabelon på internettet og tilpas træningsprogrammet

En anden løsning er at gøre brug af en skabelon. I dag findes der et hav af skabeloner til træningsprogrammer på nettet, og mange af dem kan downloades helt gratis. Du kan typisk tilgå og evt. downloade disse skabeloner gennem Google Docs eller Google Sheets.

Ved at downloade en skabelon skal du ikke koncentrere dig om at få det til at se pænt og overskueligt ud. Det er der nemlig allerede sørget for. Du skal blot plotte de træningsøvelser ind, som skal være en del af dit træningsprogram.

Mulighed 3: Få en online træningscoach til at sammensætte et program til dig

Den tredje og sidste løsning er at få en online træningscoach eller en anden fagperson til at sammensætte et træningsprogram til dig. Det er den mindst tidskrævende løsning, men til gengæld er det en løsning, der koster lidt penge.

Ønsker du de bedste forudsætninger for at realisere dine træningsmål, så kan der være god idé i at kontakte en online træningscoach med fagligheden i orden.