Sådan laver du roll down med to push-ups
- Stå for enden af din måtte. Løft armene op over hovedet på din indånding, mens du har sænkede skuldre og blød nakke.
- Ånd ud, mens du læner dig forover og ruller arme, hage, bryst og ryg ned mod dine fødder. Lad dine baller søge opad, bøj evt. lidt i dine ben, hvis du har tendens til at overstrække dine knæ.
- Gå nu frem med dine hænder, til du står i en høj plankeposition.
- Sæt knæene i måtten, og lav to armbøjninger. Brug din udånding til at skubbe dig op igen.
- Kom op i en høj plankeposition igen. Tag en indånding, mens du går med hænderne tilbage til dine tæer, og rul op igen til startposition på din udånding.
Hav fokus på: Hold dine ben strakte, når du går ud i planken. Undgå at vrikke med bagdelen.