Sådan laver du choppers
- Tag fat i enderne af en håndvægt, og stil dig med let bøjede knæ. Skub dine hofter en lille smule tilbage, og spænd godt op i maven. Placér håndvægten ved venstre hofte med strakte arme.
- Sørg for, at armene er nogenlunde strakte, så vægten holdes så langt ude fra kroppen som muligt.
- Start med at svinge vægten skråt opad fra venstre hofte mod højre skulder, indtil vægten er over hovedet. Når du svinger, følger overkroppen med, så den roterer fra venstre mod højre. I samme bevægelse løfter du hælen på venstre fod og roterer den en smule udad.
- Når vægten er over hovedet, stopper du op og holder den stille i 1-2 sek.
- Bøj let i knæene, og sving så vægten kontrolleret ned samme vej, så den slutter ved venstre hofte igen. Gentag bevægelsen på modsatte side.
- Forestil dig, at din torso skal rotere rundt om sin egen akse, når du laver svinget med håndvægten.
TIP! Skru op eller ned for vægten efter niveau.
Om øvelsen
Styrker især:
De skrå mavemuskler
Udstyr:
Håndvægt eller vægtskive
Hop:
Nej