Sådan laver du ab roll med vægtstang
- Sæt dig på underbenene med hænderne bredt placeret på en vægtstang med vægtskiver på. Det er ligegyldigt, hvor tunge skiverne er, for du skal ikke løfte dem.
- Ret hoften ud, og begynd i samme ombæring at rulle vægtstangen langsomt fremad.
- Din overkrop skal sænke sig mere og mere mod underlaget, og dine hænder skal rulle længere frem end hovedet.
- Spænd op i maven og vær opmærksom på, at du ikke svajer i lænden.
- Rul ikke vægtstangen længere ud, end at du kan rulle langsomt tilbage til start ved at bøje hoften igen.
- Gentag, når du er klar.
Om øvelsen
Styrker især:
Ryg, mave og bryst
Udstyr:
Vægtstang og vægtskiver
Hop:
Nej