Hop højt og få din form til at eksplodere

Din ugentlige træning skal have et lille nyt element, nemlig et par hop- og springøvelser.

Det foreslår i hvert fald amerikanske forskere, der har fundet frem til, at blot få ugers enkel hoppetræning kan gøre dig markant stærkere og give dig langt mere eksplosivitet og styrke til al den anden træning, du laver.

For eksempel vil hoppeøvelser styrke dine ben så meget, at det kan gøre dig til en hurtigere løber. I undersøgelsen lavede en gruppe kvinder 7-10 såkaldte plyometriske øvelser (hoppeøvelser, der træner eksplosiviteten i musklerne) gennem seks uger, og resultaterne var klare.

Kvinderne hoppede efter den korte tids træning 25 pct. højere (fra 21 cm til 28 cm), og de havde også udviklet 14 pct. mere kraft i benene.

Forskerne bag undersøgelsen peger på, at kvinder kan få en del mere styrke i benene efter blot to ugentlige omgange hoppetræning.

Nå nye højder med din træning med 3 øvelser:

1. Jump and reach: Stil dig foran en væg. Gå ned i knæ, sæt kraftigt af, og hop så højt op mod loftet, du kan. Forsøg at nå et punkt på væggen med hånden.
Antal: 2-3 sæt a 6-10 gentagelser.
2. Hækkehop: Stil 4-8 “hække” op efter hinanden, og hop over dem. De skal være så høje, at du skal sætte kraftigt af for at kunne hoppe over dem.
Antal: 3-6.
3. Ankelhop: Stræk dine ben, så du ikke bøjer knæet. Lav nu et stort hop opad og fremad, hvor du kun bruger fodleddet til at sætte af med. Antal: 2-4 sæt a 20 gentagelser.